De kirtler, øregangen indeholder, producerer ørevoks (cerumen). Vigtige relationer for ydre øregang og af odontologisk interesse, er relationen til kæbeled og ørespytkirtel. Bevægelser i kæbeleddet kan føles ved at stikke en finger i øregangen og lukke munden op og i. Ved ømhed i kæbeleddet, som måske ikke konstateres ved palpation lateralt fra, er det undertiden muligt at fastslå ømheder ved palpation fra øregangen.