Det passer også med at direkte og indirekte aktiveringsbaner samarbejder, og at alle er nødvendige for at det motoriske apparat kan virke normalt. I dette samarbejde har impulser gennem de direkte aktiveringsbaner, pyramidebanerne, især betydning for finere bevægelser, bl.a. af hånd og fingre, mens impulser gennem indirekte baner sørger for at ekstremiteten holdes i rette stilling så de finere bevægelser kan udføres. Endvidere har impulser gennem de indirekte aktiveringsbaner, og især fra cerebellum, stor betydning for muskeltonus og koordination af musklerne.