Sympatiske og parasympatiske nerver

Her ses øverste del af hjertet med de store kar. Aorta er let at kende på buen. Ved bogstavet C ligger afgangen af truncus pulmonalis og i nærheden af P ligger v. cava superior. Nerverne til hjertet er både sympatiske og parasympatiske. De afgår fra nerveplexer ved hjertets basis. Pilene fra bogstavet P peger på nerveplexerne. De parasympatiske tråde stammer fra n. vagus mærket X øverst på tegningen, og de sympatiske tråde er mærket Y. Pilene fra bogstavet C peger på nervetråde til coronarkarrene. De parasympatiske tråde virker hæmmende på hjerteaktion og kontraherer kransarterierne. De sympatiske tråde har modsat virkning. Det vil sige, de fremmer hjerteaktionen og udvider kransarterierne. Det er det eneste sted i organismen, sympatiske tråde virker karudvidende, ellers er det normale, at sympatiske tråde virker karkontraherende