Her ses de to spinocerebellare baner. Den længste, til højre, går til cerebellum via mesencephalon og øvre lillehjernestilk. Den hedder tractus spinocerebellaris anterior, mens banen til venstre er tractus spinocerebellaris posterior. Den forlader medulla oblongata og går til cerebellum gennem nedre lillehjernestilk. Begge fører impulser til paleocerebellum og giver lillehjernen oplysninger om bevægeapparatet, ligesom bagstrengsbanerne giver storhjernen oplysninger der har betydning for stillingssansen. Men impulserne til lillehjernen kan ikke gøres bevidste.