Tegningen viser et snit gennem et øjelåg. Der er en bløddelsfold, der yderst er beklædt med hud (H) og inderst med bindehinden (C). (T) er øjelågets skelet, tarsus. Tarsus er en bindevævsplade, som findes både i øvre og i nedre øjelåg. På bagsiden af tarsi ligger specielle talgkirtler (m), Meiboms kirtler. På billedet ser man, at de enkelte kirtelafsnit tømmer sig i en lang fælles gang, som åbner sig på øjelågsranden. (O) er øjeåbningens ringmuskel og (i) er øjenvipper.