Billedet viser opbygningen af synsdelen af retina. Retina omfatter 2 hovedlag, et pigmentlag (P) og et tykt hjernelag (H), der udgør resten. Hjernelaget består af et utal af neuronkæder. Hver neuronkæde består af 3 neuroner og de 3 neuroner danner hver sit lag i retina. 1. Neuronlag, består af stav- og tapceller. 2. Neuronlag, er bipolare nerveceller og 3. Neuronlag, er multipolare nerveceller. Aksonerne fra de multipolare nerveceller fortsætter i n. opticus, der ses ved (N). Hjernelaget indeholder desuden en særlig form for gliaceller, som ses på næste billede.