Øvre luftveje

Øvre luftveje begynder med ydre næse og ender ved indgangen til strubehovedet. Næsen er pyramideformet med en nedre flade med næseborene og to sideflader, hvoraf en er mærket (A). De tre flader mødes ved næsetippen (D). Hver sideflade ender nedadtil med næsefløjen, alae nasi (E), mens de fortil går over i næseryggen (B). Næseryggen fortsætter opadtil i næseroden (C). På nedre flade ligger næseborene, nares (F). De er ovale og begrænses lateralt af alae nasi (E), og medialt af septum nasi, der ikke er markeret.