Her ses et sagittalt snit gennem hovedet, der viser lateralvæg i næsehule og næsesvælgrum. Nedadtil ses processus alveolaris med tænder, og ganen er mærket (P). Næsehulen, cavitas nasi, inddeles i forgården, vestibulum nasi, (U), og den egentlige næsehule, cavitas nasi propria. Vestibulum nasi ligger lige indenfor næseborene og er i modsætning til cavitas nasi propria beklædt med hud. I vestibulum nasi findes nogle stive hår. Cavitas nasi propria udgør størstedelen, og den er begrænset af vægge, der alle er beklædt med slimhinde. (fortsættes)