N. ophthalmicus ligger i sinus cavernosus’ lateralvæg. På øverste tegning viser den røde streg placeringen af et frontalsnit gennem corpus ossis sphenoidalis med sinus cavernosus på hver side. Resultatet fremgår af nederste tegning. Den sorte pil i midten passerer igennem hypofysen og peger på skillevæggen mellem højre og venstre del af sinus sphenoidalis. I lateralvæggen af sinus cavernosus ligger flere nerver. N. ophthalmicus er farvet rød.