Motoriske systemer

På denne venstre hjernehalvdel set lateralt fra, markerer pilen fra (c) sulcus centralis, med RØD tråd. Foran sulcus ligger gyrus præcentralis, area 4, (m). Gyrus præcentralis følger sulcus centralis og fortsætter med furen et lille stykke ind på hemispherens medialflade. Foran furen ved spidsen af pilen fra (d) ligger det præmotoriske område. Forreste grænse for dette område ligger nær det GRØNLIGE mærke et stykke foran (p). Som tommelfingerregel gælder at de direkte aktiveringsbaner, pyramidebanerne, udgår fra (m) og de indirekte aktiveringsbaner, de ekstrapyramidale baner, udgår fra (p). De direkte aktiveringsbaner går direkte til de motoriske forhornsceller, mens de indirekte omkobles undervejs.