Medulla spinalis er meget kortere end columna

Medulla spinalis er meget kortere end columna. Det betyder at rygmarvssegmenter og hvirvler med samme nummer kun ligger udfor hinanden opadtil. Rygmarvssegmenter er vist til venstre og hvirvler til højre. De rygmarvsnerver, der går igennem hullerne i korsbenet ved (S), nederst til højre, afgår fra rygmarven i højde med øverste lændehvirvel. Det vil sige, at her ligger rygmarvens sacralsegmenter, mens rygsøjlens sacralhvirvler, der danner korsbenet, ligger meget længere nede. Det betyder at en læsion af lændehvirvlerne kan fremkalde en læsion af rygmarvens sacralsegmenter.