Mediansnit gennem cerebellum

Her ses et mediansnit gennem cerebellum og lidt af hjernestammen (h). 4-tallet står i fjerde ventrikel. Den del af cerebellum der ligger tæt ved og er markeret (a) kaldes archicerebellum. Det er den del af cerebellum der er ældst i udviklings-historisk sammenhæng og findes gennem hele dyreriget. Den er vigtig for ligevægten. Områderne (p) er af nyere oprindelse, de kaldes paleocerebellum, og denne del koordinerer musklerne ved grovere bevægelser f. eks. gang. Endelig er (n) nyest i udviklingen og særlig stor hos mennesket. Det er neocerebellum, der koordinerer musklerne ved udførelse af finere bevægelser. De enkelte afsnit adskilles af dybe furer som vi ikke interesserer os for.