Lungelobuli

I lobulus til højre vises, at alveolevæggen får blod fra lungearterien (U) og at blodet fra alveolen går til lungevener (W). Arterien følger nøje bronchietræet, mens venerne løber mellem lobuli og mellem segmenterne. Lungearterier og lungevener der er repræsenteret på denne tegning udgør lungernes funktionelle karsystem. Der findes desuden et nutritivt karsystem, der ikke er vist her. Det består af smågrene fra aorta, der ernærer bronchievægge og bindevæv i lungerne. Venerne fra det nutritive system tømmer sig i små venestammer langs hvirvelsøjlen.