Hvad svarer kernen (2) ved SORT-klat og to krumme pile til i rygmarven? Kernen (2) ved SORT klat er motorisk og svarer til et forhorn i rygmarven. Hvor mange neuroner består de direkte aktiveringsbaner til rygmarven af, og hvilket neuron krydser midtlinien? De direkte aktiveringsbaner til rygmarven består af to neuroner, ligesom aktiveringsbanerne til hjernestammen. Og det er altid første neuron der krydser midtlinien, ligesom på tegningen. En sensorisk ledningsbane fra huden (h) til venstre er vist. Cellelegemet (1) i første neuron ligger i et sensorisk ganglie knyttet til en hjernenerve, f. eks. n. trigeminus der har det største sensitive ganglion i hele kroppen, det ligger i kraniehulen og er bygget som et spinalganglie. Neuronet (1) er bipolart eller pseudounipolart. Udløberen til højre fra (1) går til den sensoriske trigeminuskerne (2) ved en enkelt krum pil i pons, og her er synapse med andet neuron, en multipolar nervecelle, hvis akson krydser midtlinien og ascenderer gennem mesencephalon til thalamus (t) hvor andet neuron danner synapse med tredje neuron, igen en multipolar nervecelle hvis akson går til gyrus postcentralis (c).