På dette skema ses hovedforløbet af de indirekte aktiveringsbaner. Impulser udgår fra cortex (k) øverst og løber til neostriatum (n). Herfra føres impulserne til globus pallidus (g) som angivet af de tre store BLÅ pile, og globus pallidus er udfaldsport til forskellige områder. Vigtige er nucleus ruber (r), formatio reticularis (u) og substantia nigra (s). Fra nucleus ruber (r) og formatio reticularis (u) er der ledningsbaner til de motoriske forhornsceller, som dermed modtager impulser gennem de indirekte aktiveringsbaner. Og da de impulser forhornscellerne udsender er summen af de impulser de får, så er det klart at de indirekte aktiveringsbaner ad denne vej kan påvirke bevægelserne. Men tegningen viser en anden mulighed. Fra globus pallidus (g) går impulser til hypothalamus (e) og til thalamus (t) og herfra ledes impulser til cortex cerebri (k) langs de store SORTE pile. Neostriatum kan altså gennem thalamus påvirke udsendelsen af motoriske impulser fra cortex cerebri. Det er ikke klart hvilken virkning de indirekte aktiveringsbaner har på bevægelserne. Men hvis der er en defekt et eller andet sted, f. eks. i basalganglierne eller substantia nigra, optræder tydelige symptomer, velkendt er Parkinsons sygdom med hviletremor f. eks. af fingrene, samtidig med rigiditet, der viser sig som maskeansigt med manglende mimik, og vanskelighed med f. eks. passiv bøjning af leddene.