Højre for- og hjertekammer

Højre forkammer eller atrium dextrum, F, er nærmest kubisk. V. cava superior og inferior munder gennem åbninger, som ikke er forsynet med klapper. Åbningen mellem forkammer og hjertekammer, R, er derimod forsynet med en klap. Åbningen hedder ostium atrioventriculare dextrum. Klappen, der består af tre flige, kaldes valva atrioventricularis dextra.•Højre hjertekammer eller ventriculus dexter, der er markeret Y er en tresidet pyramide med spidsen nedad mod hjertespidsen. I basis af pyramiden findes to åbninger. Den ene er ostium atrioventriculare dextrum, R, og den anden er ostium pulmonale, X. Den sidste fører fra hjertekammeret ud i truncus pulmonalis. I ostium pulmonale findes tre lommeformede klapper, hvoraf der peges på to med pile fra x. Altså to åbninger i basis af det pyramideformede højre hjertekammer.