Hjernestammen, mediansnit

Her er hjernen skåret igennem med et mediansnit, dvs. sagittalsnit i midtlinien. Vi kigger på medialfladen af højre storhjerne-halvdel. Hjernebjælken, corpus callosum, er skåret igennem og markeret (b) i hver ende. Diencephalon findes omkring det GRØNNE mærke. Hjernestammen er markeret (m,p,o) og de enkelte dele er skilt af farvede tråde. Bag hjernestammen ligger cerebellum (c), og mellem bagfladen af hjernestammen og lillehjernen ligger fjerde ventrikel (4).