Hjernestammen, basis cerebri

Her ses nedre flade af en hjerne taget ud af kraniehulen. Fladen hedder basis cerebri. Lillehjernen, cerebellum (c) ses nedadtil på hver side af hjernestammen, der består af tre dele: nederst medulla oblongata (o), den forlængede marv, dernæst pons (p), hjernebroen og endelig mesencephalon (m), midthjernen. Foran og over hjernestammen ligger diencephalon, mellemhjernen, med GRØN klat. Det største område af basis cerebri udgøres af storhjernen, der strækker sig fra (n) nedadtil og til (f) øverst. Vi går tættere på hjernestammen.