Hjerne, limbiske system

Her ses venstre storhjernehalvdel lateralt fra. De RØDE klatter viser hvor der er fjernet hjernesubstans for at blotlægge et stykke hjernebark med SORTE klatter som ligger dybt i den fure, sulcus lateralis, der begynder ved pilen(s). Furen fortsætter helt op til den bageste øverste RØDE klat med retning mod øverste pil, og den afgrænser tindingelappen (t) fra resten. Vi har udvidet furen ved at skære hjernesubstans væk. Barkområdet med hjernevindinger, markeret med SORTE klatter, hedder insula, øen, og er den laterale del af det limbiske system.