Hjerne, fornix – hippocampus

Blandt mange forbindelser mellem det limbiske system og omgivelserne er fornix særlig vigtig. Denne ledningsbane er RØD ved SORT pil og ligger under corpus callosum (H). Den forbinder hippocampus (K) med corpus mamillare ved BLÅ pil. Underhornet er åbnet så vi ser hippocampus (K) som en lang vinding. Fra corpus mamillare, ved BLÅ pil, i hypothalamus er der forbindelse til thalamus som ikke er vist. Hele systemet har betydning for indlæringsevnen, der svækkes ved beskadigelse af en eller flere komponenter. Velkendt er svækket hukommelse hos svært medtagne alkoholikere på grund af cellesvind i hippocampus, og det drejer sig om hukommelse for nye indtryk, mens gamle erindringer stadig kan fremkaldes.