På denne skematiske tegning er (D) n. facialis. (C) er n. intermedius, der afgiver n. petrosus major (N). Denne nerve går til ggl. pterygopalatinum (P), hvor trådene danner synapse med små multipolare nerveceller. Trådene fra disse celler fordeler sig til ansigtets tre etager, øjenhule, næsehule og gane. Samme fordeling har de sympatiske tråde fra n. petrosus profundus (F). Trådene kommer fra det sympatiske plexus omkring a. carotis interna (A).