Fossa rhomboidea

På forfladen af hjernestammen markeres grænsen mellem pons og medulla oblongata af en tydelig fure, som ses på tegningen til venstre. På tegningen til højre markerer den røde streg grænsen mellem pons og medulla oblongata på hjernestammens bagflade i fossa rhomboidea. Stregen er kunstig, idet der ikke på bagfladen er en fure eller anden naturlig markering for grænsen mellem pons og medulla oblongata. Man kan kun trække stregen ved at projicere furen fra forfladen om på hjernestammens bagflade. Det er det, der er sket for at vise, hvor stor andel pons og medulla oblongata hver især har i dannelsen af fossa rhomboidea.