Billedet er tidligere beskrevet. Kernen omfatter 1) forreste og bageste øjenkammer med kammervæsken, 2) linsen og 3) glaslegemet. Forreste øjenkammer (a) ligger mellem bagfladen af hornhinden (C) og forfladen af regnbuehinden. Bageste øjenkammer (B) ligger bagved regnbuehinden mellem linsen og strålelegemet. (i) er processus ciliares, hvor kammervæsken produceres. Den løber ud i bageste øjenkammer, gennem pupillen til forreste øjenkammer og videre ud i canalis Schlemmi (CS), der ligger forrest i senehinden (S).