En frisk udtaget lunge

Lungens overflade er blank, glat og spejlende. Det sidste fremgår af de mange reflekser, der ses i billedet. Den blanke, glatte overflade skyldes, at lungen er beklædt med lungehinde. Lungens overflade er groft lobuleret. Lobuli er 1-2 cm store. De adskilles af fine mørke striber af kulstøv. Lobuleringen, der viser sig som inddeling i felter, ses adskillige steder på billedet.