Tegningen viser det Eustachiske rør set forfra (1) og medialt fra (2). (Po) er den ossøse del, d.v.s. knoglerøret, mens resten dannes af brusk-bindevæverøret. Farven er bibeholdt, så at (lm) er bindevævsmembranen og den lilla figur er bruskpladen, der er bøjet. Lumen i røret er mørkt. Som sagt, det Eustachiske rør forbinder trommehulen med næse-svælgrummet og består lateralt af en knoglekanal, medialt af et bruskbindevæverør. Knoglekanalen kan naturligvis ikke lukke, men bruskbindevævsrøret kan åbnes og lukkes.