Billedet af den vidåbne aditus laryngis bør altid stå i ens erindring i disse situationer. De ægte stemmebånd eller stemmelæber, (V), er meget bevægelige folder. Når de bevæger sig ændrer stemmeridsen stadig form og størrelse. Det sker under tale og respiration. Når de to stemmebånd lægger sig sammen i midtlinien, lukkes stemmeridsen og dermed larynx snævreste parti. Larynx kan med andre ord aflukkes to steder, der begge ses på dette billede, nemlig aditus laryngis og stemmeridsen. Det er klart, at de falske stemmebånd (F) må ligge længere fra midtlinien end de ægte, da man uhindret kan se de ægte stemmebånd oppefra.