A. maxillaris

Skitsen viser a. maxillaris’ forsyningsområde. Det er det mest indviklede og meget vigtigt for os. Fig. 1 viser, at den forsyner de fire tyggemuskler, vist ved de fire røde streger, samt alle tænder i over- og underkæbe. Fig. 2 viser, at den sender grene til store dele af mundhulen, foruden tænderne skal særligt ganen nævnes. Fig. 3 viser, at den forsyner store dele af næsehulen. Fig. 4 viser et vigtigt forsyningsområde, nemlig dura, altså beklædningen i kraniehulen. Fig. 5 viser grene til trommehule og øregang. Fig. 6 viser grene til ansigtet under øjenspalten. Du bedes rekapitulere dette forsyningsområde.