To pyramidebaner

Aksoner, der krydser, fortsætter gennem sidestrengen i modsat side i medulla spinalis til forhornet. Her danner de synapse med en multipolar forhornscelle, og aksonet går igennem radix anterior og ud. Pyramideforstrengsbanen har samme forløb ind til medulla oblongata, hvorefter den fortsætter – uden at krydse – til medulla spinalis forstreng. Først et varierende stykke nede i medulla krydser den midtlinien og går til forhornscelle i modsat side.