Hvordan virker så den ”nødbremse”? Når senetenen strækkes til en vis grænse sendes impulser gennem det afferente neuron (as). Dette neuron stimulerer indskudsneuronet (i) til at udskille et hæmmende kemisk stof, som neutraliserer det fremmende stof som bl.a. det afferente neuron (a) udskiller ved det RØDE cellelegeme. Minus og plus ophæver hinanden og den voldsomme kontraktion bremses, idet der ikke sendes impulser – eller kun få – gennem (e) til musklen. De muskelreflekser vi hidtil har omtalt udmærker sig ved at receptor sidder i selve effektororganet. Muskeltenene er receptorer, og de sidder i muskler der er effektororgan. Reflekser der udløses her kan derfor med god grund kaldes egenreflekser, proprioceptive reflekser (proprius betyder egen), og de er vigtige for bl.a. muskeltonus, dvs. musklens naturlige spændingstilstand. Receptorer der, har betydning for proprioceptive reflekser kaldes proprioceptorer. Karakteristisk for disse reflekser er en hurtig indtrædende reaktion der er kortvarig, dvs. muskelkontraktionen er kort. Proprioceptive reflekser er stereotype, dvs. ens hver gang, og de kan gentages mange gange uden at trættes, f.eks. knærefleksen.