Trommehulen

Skavanken ved fremstillingen er, at loft og bund samt forvæg og bagvæg ikke er så brede i virkeligheden, som man forestiller sig ud fra den skematiske model. Såvel loft som bund, bag- og forvæg er smalle kanter. Det rokker imidlertid ikke ved den kendsgerning, at trommehulen bedst forstås, når man opfatter den som et rum. De vægge, der er mest naturtro fremstillet på modellen, er lateralvæg og medialvæg, idet disse to vægge begge er flader med betydelig udstrækning.