Pterygoidermuren

Billedet viser pterygoidermuren bagfra. Længst til venstre m. pterygoideus medialis og over den m. pterygoideus lateralis’ to hoveder. Den vertikale grå linie er ligamentum sphenomandibulare der deler trekanten mellem mm. pterygoidei og mandibel, spatium pterygomandibulare, i en medial og en lateral del. A. maxillaris passerer enten gennem spatium pterygomandibulare (lille pil til højre) eller den løber imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis (pilen til venstre). De to veje benyttes lige hyppigt. Hvis arterien følger den lille pil går den direkte fra regio parotidea til fossa infratemporalis. Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil?