ser igen et snit gennem hjernestammen. Her ses sensitive neuroner med trofisk centrum i pseudounipolare nerveceller udenfor neuralrøret; den centrale del af aksonerne fra disse celler vokser ind til kernerne, der er udviklet fra alarpladen. Det er kerne nr. (4), (5), (6) og (7). De pseudounipolare nerveceller svarer til cellerne i spinalganglier, og indvæksten af den centrale del af aksonerne i alarpladen svarer til det eksempel, der blev vist for rygmarvens vedkommende. Når der er mange typer her i hjernestammen skyldes det, at der foruden de almindelige sensitive nerver også kommer nerver fra sanseorganer. Den øverste forbindelse, (hg), viser nervetråde knyttet til høreorganet.